Går vi på kompromis med dyrevelfærden?

Publiseret 6. november 2019

Otte procent mindre antibiotika i 2022 - Begynder det at gå ud over dyrevelfærden?

Af Kristian Juul Volshøj, Technical Sales Manager, deltog på Svinekongressen for Agilia, der er guld sponsor for kongressen.

For et par uger siden deltog Agilia på Svinekongressen i Herning, og det er som altid en stor succes. Kongressen er en unik mulighed for os at møde nye og eksisterende kunder. Det er en stor del af virksomhedens ambition, at vi kan være tæt på vores brugere. Det er også derfor, vi gladeligt er guld-sponsorer til to dage i faglighedens tegn. 

Det var dejligt at mærke den fine stemning, og der hersker ingen tvivl om, at svineproduktionen lige nu står med en svinepris på sit højeste siden 2001. Når det så er sagt, indeholdt kongressen en masse faglige oplæg, der yderligere bar præg af, at produktionen til stadighed bevæger sig mod andre udfordringer som blandt andet udfasning af zink og reducering af antibiotika. Ting som også rører sig hos Agilia, da vores speciale er de helt unge dyr, og det er her, der skal forebygges, når det bliver vanskeligere at medicinere. 

Mellem mine samtaler med konsulenter og kunder nåede jeg kun forbi to indlæg på kongressen – et om fodring af pattegrise og et med Fødevareministeren, som snakkede om, at dyrevelfærden ikke er i mål hos de danske svineproducenter. Få dage senere fik han flertal for sit krav om at reducere antibiotikaforbruget med otte procent inden 2022

 

Reducer antibiotika i staldende

Det jeg ser hos de danske svineproduktioner, er at der allerede bliver forebygget utroligt meget for at reducere medicinforbruget. Men med yderligere restriktioner bliver produktionen duksedrengene igen-igen. Antibiotikaforbruget skal sænkes. Dyrevelfærd skal være højere. Men der skal stadig produceres kød til verdensbefolkningen. 

Vi skal passe på, at det ene ikke begynder at modsige det andet. Ligesom hos mennesker, vil der forekomme sygdom, og ligesom hos mennesker er medicin til tider den eneste udvej. Vi er faretruende tæt på at nå et punkt, hvor en yderligere reducering af antibiotikaforbruget kan have en negativ konsekvens på dyrevelfærden i svinestaldene.

Min fornemmelse er, at vi er på vej derhen, hvis der skærpes yderligere medicinalområdet. Hvis svineproduktionen står uden midler til at bekæmpe sygdomme i besætninger, kommer det i sidste ende til at få helbredsmæssige udfordringer, der vil relatere sig direkte til en lavere dyrevelfærd.

Erfaringsmæssigt har svineproducenter aldrig medicineret for sjov. De gør det, fordi det kan være nødvendigt. En regulering ned over hovedet er ikke svaret på et mindre antibiotikaforbrug. Det er blot med til at give erhvervet unødvendige tæsk, og gør almindelige landmænd til skurke.

Smågrise i farestalden

Som proteinleverandør går vi op i at levere produkter, der kan løse vores kunders udfordringer, som i det her tilfælde er at forebygge sygdomme, der normalt vil medicineres med  antibiotika og anvendelse af medicinsk zink.

Der findes ikke et gyldent tryllepulver der løser, de udfordringer svineproducenter står overfor. Dog viser flere forsøg, at der kan være en korrelation mellem flere faktorer, der kan være med til at booste sundheden hos grise fra en tidlig alder:

  • En stærkere immunitet fra en tidlig alder ved for eksempel at modne den unge gris tidligt gennem proteiner og generel fodring.
  • Stringent management, hvor udvikling og forsøg monitoreres tæt.
  • Fodersammensætning kan have en betydelig effekt på modningen.
  • Binde patogener ved hjælp af specifikke stoffer, der beskytter pattegrisenes tarme.

Vores kunder skal ikke stå i 2022 med en ringere dyrevelfærd, fordi zink bliver udfaset og antibiotika skal reduceres yderligere. Jeg håber, når jeg ser Fødevareministeren på Svinekongressen næste år, at det handler om løsninger fremfor krav.