Er mælkeanlæg for alle?

Publiseret 16. april 2018

Det korte svar er nej! Der er mange faktorer der skal tages med i betragtningen og regnestykket kan gøres op på adskillige måder.

Der skal tages hensyn til mange parametre og udregningen skal laves for den enkelte besætning. Dermed sagt at der ikke findes standardtal der passer på alle besætninger. SEGES Svineproduktion har udarbejdet et regneark der kan udfører eksempler på udregninger.

HUSK at få justeret prisen på mælkeanlægget. Der er meget stor forskel på priserne på komplette mælkeanlæg. De kan variere alt fra 10.000 kroner til 300.000 kroner, og forrentningen pr gris er dermed signifikant lavere:

SEGES investeringsberegner: http://svineproduktion.dk/Viden/Paa-kontoret/Oekonomi_ledelse/Beregningsvaerktoejer/Oekonomimodel_maelkeerstatning

Antal farestier

Er antallet af pladser i farestalden den største begrænsning for antallet af søer i besætningen? Hvis dette er tilfældet og der er ekstra pladser i de resterende staldafsnit er det oplagt at se på muligheden for at sætte flere søer i systemet. Årsagen til at det lader sig gøre er, at søernes pasningsevne stiger ved supplering via mælkeanlæg. Derved reduceres antallet af ammesøer hvilket frigiver plads. I flere tilfælde er det en opjustering på mellem 5-10 % søer. Herved opnås et ekstra dækningsbidrag på disse ekstra søer og afskrivninger til soanlæg som helhed deles over flere søer.

Der skal gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen på ejendomme tillader det. Alternativ skal denne tilrettes.

Fravænningsvægt

Vægten ved fravænning er i mange besætninger faldet over de senere år. Årsagen skal primært findes i den stigende kuldstørrelse. Det har for mange besætninger gjort opstarten i klimastalden både mere vanskelig men også bekostelig grundet behov for dyrere opstartsblandinger. Her er mælkeanlæg med til at give et stort løft. Både hvad angår den gennemsnitlige vægt men ligeså vigtigt at få reduceret variationen.

Specielt skal de mindste 20 % af grisene sættes under lup. Det er ikke unormalt at disse har en vægt på højst 4 kg. Når der samlet set kastes et blik på fremstillingsprisen på en 30 kg gris trækker denne del af grisene tallene i stor negativ retning. Erfaringerne fra besætninger der opstarter med supplerende mælk i mælkekopper er, at netop den gruppe af små grise får et gevaldigt løft. Dermed reduceres forbruget af de omkostningstunge startblandinger.

Udover besparelsen i de samlede foderomkostninger vil alle grisene ligeledes ramme 30 kg både hurtigere men også med mindre tidsvariation.

En god tommelfingerregel er, at 1 kg ekstra ved fravænning giver +3 kg tidspunktet hvor de normalt rammer 30 kg.

Bedre intern smittebeskyttelse

Som nævnt ovenfor er en af gevinsterne ved anvendelse af mælkeanlæg at søerne passer flere grise. Udover reduktionen i antallet af ammesøer er en anden betydelig sidegevinst, at der flyttes langt mindre rundt med grisene Det har en stor betydning for den interne smittebeskyttelse. I tilfælde af spædgrisediarré holdes dette inden for de ramte stier og videresmitte udgås. Ligeledes er det en stor for del i besætninger der rammes af influenza- eller PRRS-udbryd. Her låses kuldene ofte fast efter kastration for at holde virusspredningen i ro.

Dansk