Velkommen til Agilias Media Center

Bliv klogere på vores produkter og vores virksomhed

Agilia leverer flot regnskab – og vil fortsat vækste

Publiseret 10. januar 2019

Agilia (tidligere Agro Korn), der producerer og leverer proteinløsninger til fremtidens landbrug, har netop aflagt regnskab for 2017/2018. Virksomheden eksporterer til store dele af verden og ender med et flot resultat.Agilia (tidligere Agro Korn), der producerer og leverer proteinløsninger til fremtidens landbrug, har netop aflagt regnskab for 2017/2018. Virksomheden eksporterer til store dele af verden og ender med et flot resultat.

16,1 millioner kr. er resultatet før skat hos Agilia (tidligere Agro Korn), og det får selv en vestjysk økonomichef til at udtrykke tilfredshed.

- Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er bemærkelsesværdigt flot. Vi har investeret i vores medarbejdere, og vi har samtidig formået at skabe et godt resultat, siger økonomichef Niels Langkjær.

Virksomheden står bag produkter som AlphaSoy og DanMilk, der hver dag gør en forskel i danske og udenlandske landbrug. Proteintilskuddet til smågrise AlphaSoy er det mest kendte, mens det populære DanMilk er mælkeerstatning til enten smågrise eller kalve. Agilia har desuden stor succes med innovationen mælkeanlægget Pump’n’Grow, der bare efter lancering findes i mange stalde i Europa.

Agro Korn er netop nu i proces med at skifte identitet til Agilia og vil fremover fremstå og handle som Agilia A/S. Herved ruster virksomheden sig til rejsen fra at være en lokal foderproducent til at være en global first mover med fokus på alternative proteiner.

 

Vækstplanen er eksekveret

Agilia, der ligger placeret i Videbæk i Vestjylland, har nu 48 medarbejdere og er vokset ud af sine lokaler. Der er fuld gang i planlægning af udvidelse af både lager og personalefaciliteter, så der er plads til fortsat vækst og udvikling. Udvidelsen forventes at være færdig i efteråret 2019. Virksomheden blev i 2016 købt af britiske AB Agri Ltd., som er globalt førende inden for levering og udvikling til landbrugsindustrien.

- Lidt kontant kan man sige, at vi lagde en vækstplan, som vi har effektueret med succes. Vi har ekspanderet i både Europa og i resten af verden.

- Men skal man kigge lidt mere konkret, så handler det om, at vi tjener penge, fordi vi har nogle gode produkter, der rammer et behov i markedet og giver værdi i det daglige arbejde hos landmændene, siger Niels Langkjær.

 

Tæt på landmændenes hverdag

Et særkende for Agro Korn, som nu bliver ført videre i Agilia, har altid været samarbejde med kunderne om at udvikle nye produkter og tiltag.

- Vi er i øjenhøjde med både hinanden og vores kunder. Vi besøger staldene og rådgiver om vores produkter, så de bliver tilpassede hver besætning.

Et af de produkter, der har haft stor betydning for Agilias vækst og flotte resultat, er mælkeanlægget Pump’n’Grow. Et innovativt mælkeanlæg, der med en lille investering giver imponerende resultater for de landmænd, der bruger det til deres smågrise.

- Anlægget har helt sikkert været med til at skabe det gode resultat, og vi har videreudviklet anlægget i en mere automatiseret form, som vi forventer os meget af det næste år, siger Niels Langkjær.

 

Udvikling og udbygning

Ellers er fokus for det kommende år på videre ekspansion i det meste af verden og på fortsat at udvikle produkter og løsninger til landbruget – alt imens der bygges nye faciliteter.

- Vi er parate til at fortsætte den gode udvikling. Vi har planerne, vi har produkterne, og snart har vi også rammerne til væksten og til at fastholde vores gode medarbejdere.

- Det giver tryghed for både os selv og vores kunder, at vi har sorte tal på bundlinjen. Vi sikrer danske arbejdspladser og har gode, danskproducerede produkter til eksport i hele verden.

Samtidig fremhæver Niels Langkjær også fordelen ved at være en del af AB Agri.

- Med den store engelske koncern i ryggen har vi endnu bedre muligheder for at udvikle og teste vores produkter, end vi hidtil har haft mulighed for, fortæller Niels Langkjær.

 

FAKTA

Agilia – tidligere Agro Korn A/S – er en del af britiske AB Agri Ltd. som er førende World Wide inden for levering og udvikling til landbrugsindustrien. Agilia udvikler og forædler produkter til højtydende avlsdyr for at sikre den bedste trivsel hos dyrene og en sund økonomi for landmanden.

 

Yderligere oplysninger
Økonomichef Niels Langkjær - Tlf. 51 22 40 50 - nl@agiliaglobal.com